Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Danmark. Det var «realisme»; stod som den
skæreste prosa overfor alt, hvad der hed
romantisk poesi — — —. Det var videre
samfundssatire, — og hele den moderne bevægelse var
dengang højst socialt interesseret. Det var ståt,
kirke, familje, samfund, ejendom, som Brandes’
første forelæsninger satte under debat; kommunen
havde overalt bragt samfundsspørgsmaal paa
dagsordenen, socialismen traadte pludselig med stor
kraft frem hos os, og det «litterære venstre», der
endnu ikke var traadt i berøring med bøndernes
venstre, følte sig i meget som
arbeiderbevægel-sens meningsfæller. Drachmanns første digte var
socialistiske, det «røde maanedsskrift» var socialt
radikalt, modstanderne slog G. Brandes og Pio i
ét. Samfundets Støtter gav med sin ironisk
polemiske titel mottoet for hele periodens
samfundskritik. Og selve menneskeopfattelsen i Ibsens
stykke var ganske — og blev ganske —
halvfjerdsernes. Alt var «hykleri», alle levede mer eller
mindre bevidst paa en «løgn», adjunkt Rørlund
var det præstelige, konsul Bernick
etatsraadspar-tiets hykleri. Men paa «frihedens og sandhedens»
grund stod den emanciperede amerikanerinde og
beriderskens uægte datter — — —. Vore unge
«realister», store og smaa, fortsatte i slutningen
af halvfjerdserne at slaa mod præster og
etats-raader, mod «samfund» og «hykleri––»l.
Med «Samfundets Støtter» naadde Ibsen for
alvor frem til de europæiske scener utenfor Nor-
1 V. Vedel i Ibsenfestskriftet, p. 82 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
