Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
I det længere utkast til Samfundets
Støtter som vi nu har i Efterladte Skrifter, er denne
scene sat noget mere paa spidsen; men kjernen
er den samme, — den samme som var antydet
av Selma i De Unges Forbund, og som i Et
Dukkehjem er hele dramaet, det nemlig at en
kvinde i sit samliv med manden, hvad enten dette
nu utspilles i eller utenfor egteskapet, har krav
at stille paa egen regning, at hun er menneske,
før hun er hustru, at hun er et individ, — ikke
appendiks til en mand. Selma brukte allerede ti
aar iforveien endog det ord som skulde bli
symbolet og titelen paa det store drama om Nora:
«I klædte mig som en dukke, I legte med mig
som med et barn», og Dina uttaler flere ganger
tydelig grundtanken i Et Dukkehjem: «Jeg vil
ikke være en ting som tages.» Det var netop hvad
Nora ikke hadde betænkt, hun var gaat ind i
egteskapet som en dukke til at leke med, hun hadde
aldrig arbeidet for at bli noget selv, hadde været
en ting som lot sig ta. Det var først livets bitre
lærdom som aapnet hendes øine og voldte hendes
sildige oprør og tragiske utgang.
Likheten mellem Samfundets Støtter og Et
Dukkehjem indskrænker sig ikke til slegtskapet
mellem Dina og Nora; det forekommer mig at
være ialfald nogen overensstemmelse mellem
Rørlund og Helmer. Helmer er jo unegtelig
adskillig finere; men de er dog begge utprægede
mandfolkepaver uten forstaaelse av kvindelig
menneskeværdi. Da Rørlund faar vite at Dina er reist med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
