Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Johan Tønnesen, sier han bare: «Løbet bort?
Hun var mig altsaa dog fuldstændig uværdig.»
Helmer vilde vei ikke sagt det saa plumpt, men
han vilde sikkert ha tænkt det samme.
Selmas og Dinas skjæbne i de to tidligere
dramaer var imidlertid som sagt kun bimotiver; i
Et Dukkehjem er kvindens stilling likeoverfor
manden hele dramaet.
Ibsen beskjæftiget sig i disse aar adskillig med
kvindesaken; naar han i 1898 ved en festlig
anledning sa at han egentlig ikke visste hvad kvindesak
var for noget, at den altid kun hadde interessert
ham som en menneskesak, at den ydre og
politiske side av spørsmaalet aldrig hadde optat
ham, — saa er dette ikke helt rigtig for den tid
vi her beskjæftiger os med. Der er i hans
breve og optegnelser vidnesbyrd om at han i den
tid han arbeidet med Et Dukkehjem og en
5—6 aar fremover direkte deltok i den sociale og
politiske emancipation, ja endnu i 1884 var han,
sammen med Bjørnson og Kielland, med paa at
underskrive et stortingsforslag om særeie for gifte
kvinder.
I 1879 optraadte han som kvindernes ridder i
den skandinaviske forening i Rom. (Han var flyttet
fra München til Rom i sept. aaret iforveien.) Han
holdt her to taler for at begrunde to forslag han
selv hadde fremsat, og som begge gjaldt
kvinde-sak; det var i februar, mens han var midt i
arbeidet paa Et Dukkehjem. Det første forslag
gik ut paa at foreningens bibliotekarpost skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
