Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
selv tænke over de ting og se at faa rede paa
dem.» — Han appellerer til religionen, — i
religionen maa hun da finde en veileder, — men hun
har ikke greie paa religion, — hun husker bare
hvad presten Hansen fortalte hende ved
konfirmationen, — og hun maa først undersøge om det
er rigtig hvad presten Hansen sa, eller ialfald om
det er rigtig for hende.
— Men samvittigheten maa da tale i hende, —
moralen — «eller svar mig — har du kanske
ingen?» — «Ja, Torvald, det er ikke saa godt at
svare paa det. Jeg véd det jo slet ikke. Jeg er
ganske i vildrede med de ting. Jeg véd bare, at
jeg har en ganske anden mening om sligt noget,
end du. Jeg hører jo ogsaa nu, at lovene er
anderledes, end jeg tænkte; men at de love skulde
være rigtige, det kan jeg umuligt faa i mit hode.
En kvinde skal altsaa ikke ha ret til at skaane sin
gamle døende fader, eller til at redde sin mands
liv! Sligt tror jeg ikke paa.» — «Du taler som
et barn. Du forstaar ikke det samfund, du lever
i.» — «Nej, det gør jeg ikke. Men nu vil jeg
sætte mig ind i det. Jeg maa se at komme efter,
hvem der har ret, samfundet eller jeg.»
Da Helmer ser at det er hendes kolde og
uforanderlige beslutning at forlate ham, gaar det op
for ham at hun ikke elsker ham længere; — og
hun gir ham ret, han er blit en anden for hende
i den sidste time; da det vidunderlige ikke
indtraadte, sluknet hendes kjærlighet. — Det
vidunderlige? — Ja, det var ikke et øieblik faldt hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
