Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
ind at Torvald vilde bøie sig for Krogstads
vilkaar, hun hadde været inderlig forvisset om at
han vilde sagt til ham: gjør saken bekjendt for
hele verden, og at han derefter vilde ha tat
skylden paa sig; hun vilde ikke ha tat imot det; men
det hadde hun ventet av ham. — «Jeg skulde
gladelig arbeide nætter og dage for dig, Nora, —
bære sorg og savn for dig. Men der er ingen,
som ofrer sin ære for den man elsker.» — «Det
har hundrede tusend kvinder gjort.» — «Aa, du
baade tænker og du taler som et uforstandigt
barn.» — «Lad gaa. Men du hverken tænker eller
taler som den mand, jeg skal kunne slutte mig
til. Da din forskrækkelse var over, — ikke for
hvad der trued mig, men for, hvad du selv var
utsat for, og da hele faren var forbi, — da var
det for dig, som slet ingenting var sket. Jeg var
akkurat som før din lille sanglerke, din dukke,
som du herefter skulde bære dobbelt saa varsomt
paa hænderne, siden den var saa skør og
skrøbelig (rejser sig). Torvald — i den stund gik det op for
mig, at jeg i otte aar havde levet her sammen med
en fremmed mand, og at jeg havde faaet tre børn
— aa, jeg taaler ikke at tænke paa det! Jeg kunde
rive mig selv i stumper og stykker — —.»
Det er forbi; han forstaar at det er
uoprettelig. «Nora, kan jeg aldrig blive mere end en
fremmed for dig?» — «Ak. Torvald,— da maatte
det vidunderligste ske.» — «Nævn mig dette
vidunderligste.» — «Da maatte baade du og jeg
forvandle os saaledes at — aa, Torvald, jeg tror ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
