Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
længer paa noget vidunderligt.» — «Men jeg vil
tro paa det. Nævn det! — Forvandle os saaledes
at —?» — «At samliv mellem os to kunde bli
et ægteskab. Farvel.»
Helmer staar igjen paa sin side av det svelg
som i denne time har aapnet sig mellem dem.
Der dæmrer noget som en sjæl inde i ham. —
«Det vidunderligste?» — Man tænker paa
kammerherre Bratsbergs ord efter Selmas utbrud:
«Var der mening i dette, Tora?»
Dette er nutidstragedien, -— Et Dukkehjem —,
konflikten mellem de to slags aandslove, de to
slags samvittigheter, den mandlige og den
kvindelige, — mellem autoritetstroen og den naturlige
folelse. —
«Et Dukkehjem» er ikke noget indlæg i
kvinde-saken, selv om den lidenskap hvormed dette
spørsmaal blev debateret i syttiaarene, har interesseret
Ibsen og været en av de impulser som var med
ved skuespillets tilblivelse. Men kvindesaken
som politisk og socialt partidannende slåp aldrig
ind i hans digtning. Ibsen stillet sig aldrig ind i
procession — i geled — under nogen fane, og
saaledes heller ikke under Asta Hansteens eller
Camilla Colletts. Da Nora forlot sin mand og
sine barn, saa var det ikke for at kjæmpe for
rettigheter, hverken kommunal eller politisk
stemmeretta ikke engang særeie som Ibsen dog selv senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
