Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
stille nysgjerrigheten og skaffe den konventionelle
forsoning, er naturligvis barnagtige og golde; men
de er dog et naivt vidnesbyrd om, hvor optat
sindene var. Det var ikke bare i utlandet at man
var interesseret i dette spørsmaal, — det manglet
heller ikke herhjemme — i Norden — paa
løsninger og fortsættelser. De klokeste og kyndigste
var dog selvfølgelig straks paa det rene med saken
og avviste, som Ibsen selv, ethvert løsningsforsok
som barbari eller dumhet. J. P. Jacobsen skrev
til Ed. Brandes herom: «Dukkehjemmet (du
maa undskylde, at jeg skriver om gamle ting)
synes mig afgjort det betydeligste og mest
helstøbte, Ibsen nogensinde har gjort, og
indvendinger mod slutningen høist urimelige. Det er en
almindelig overtro, at et kunstverk nutildags kan
ende, ligesom de gamle dages intrigestykker kunde,
men det er ogsaa kun en overtro. Der er ingen
anden virkelig ende end døden, som jo dog ikke kan
bruges alle steder. Jeg vil endogsaa gaa saa vidt
at sige, at et digterverk som ender, kan ikke due.
(Dødsenden stadig undtaget og saa tilstande, som
er synonyme dermed.) Af følgende simple grund:
dersom der er virkelig liv i personerne, saa kan
de naturligvis ikke ende uden at begynde paa
fortsættelsen, saadan som man gør i virkeligheden;
thi jeg har aldrig seet noget afgjort mellem
mennesker ; om de saa afgør det 7 gange 77 gange, saa
bliver det dog ved at leve fort og kan komme og
forlange at blive afgjort igen. Derfor er det et saa
grænseløst unyttigt spørgsmaal, som stadig gøres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
