Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
som flyttet ind i hendes ansigt ved oplevelsen av
Helmers nederlag, den klarhet som efterhaanden
bredte sig over hendes væsen, alvoret, vegten
hvormed hvert av hendes ord faldt som slag der
altid rammet, den rolige beslutsomhet i hendes
tale og mimik, den velsignede frihet for enhver
skygge av deklamation — alt dette var av vældig
virkning, saa man knapt vaaget at dra pusten i
den aandeløse spænding.
I Kjøbenhavn var det fru Betty Hennings som
kreerte Nora, — meget forskjellig fra fru Reimers,
— utpræget dansk, — henrivende lerkefugl, —
den yndige, uskikkelige, forkjælede maate hun
fortæret de forbudte makroner paa, var charmant,
–hun danset sin maskeradedans med rhytmisk
fuld-kommenhet og gav gjennem sit legeme et
vidunderlig uttryk for de sterkt sammensatte følelser i
denne scene, hendes koketteri med dr. Rank var
i sin uskyldige, men allikevel ikke helt upikante
barnlighet fortryllende, fru Hennings la i det hele
hovedvegten paa det barnlige, barnlig uutviklet
i figuren, «barnlig pjattet og barnlig blød, barnlig
vigtig og trodsig, saadan som en «sød» ung frue er
det efter kjøbenhavnsk smag». — Til gjengjæld
manglet hun noget av den tyngde som ganske av
sig selv følger med alt som er norsk, og som er
nødvendig, hvis sidste akt skal bli mere end en
teatereffekt.
Som den fuldkomneste Nora staar for min
erindring den finske fru Ida Ålberg; hun forenet
den norske og den danske kunstnerindes fortrin;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
