Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
I Danmark var vei i det hele diskussionen baade
omfangsrikere og hidsigere end herhjemme, tilslut
blev det en ren landeplage; grev Prozor, stykkets
franske oversætter, fortæller i sin fortale at der i
Kjøbenhavn blev utstedt indbydelser til selskaper,
hvor man anmodedes «om ikke at føre samtalen
ind paa Et Dukkehjem», og Vedel taler om
opslag over dørene, hvor det med store bokstaver
stod at læse: «Her maa ikke tales Dukkehjem.»
Imidlertid fyldte Ibsens skuespil i en
uoverskuelig række av forestillinger huset paa alle
Nordens scener, i hovedstæderne og i provinsen, og
blev hilset med en jubel man aldrig hadde hort
maken til. Og geniale skuespillerinder kreerte Nora.
I Kristiania var det fru Reimers som var den
første Nora; hun staar —efter firti aar — endnu
temmelig klar for min erindring, — det korte
krøllede haar, de funklende øine, den brede hvite
krave som snart blev modeplagg over hele landet,
— litt for febrilsk ved sin første indtræden, litt
for støiende i sin lek med barnene, ikke graciøs
nok i tarentellaen, som lerkefugl kunde hun i det
hele ha været mere indtagende ; men til gjengjæld
fik man straks indtryk av at hun ikke var noget
ubetydelig menneske, man skjønte at der var
karakter — muligheter bak hendes flagrende væsen,
og derfor kom den store opgjørsscene ikke som
en meningsløs overraskelse, den var begrundet og
forberedt ved en række av genialt opfundne
smaatræk som gjorde den trolig og sandsynlig; hele
sidste akt var uforglemmelig, det forstenede uttryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
