Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
sidder i, og vi kan ikke bli det kvit. Bare jeg
tager en avis og læser i, er det ligesom jeg saa
gengangere smyge mellem linjerne. Der maa leve
gengangere hele landet rundt.»
Tragedien er helt gjennemsyret av den moderne
biologiske arvelighetslære, den bærer i det hele i
høieste grad præget av den tid hvori den
fremkom ; neppe i noget andet av Ibsens dramaer er
tidens tanker opsuget i den utstrækning og den
dybde som her. Dristige og farlige spørsmaal
vokser ut av dramaets handling, spørsmaal om
en ny religion, en ny moral, en ny
samfundsorden — eller ialfald dommen over den gamle:
kan der tænkes tilfælde hvor det er ønskelig og
tilladelig at en bror gifter sig med sin søster? Kan
en mor ha ret eller endog pligt til at forkorte sin
ulykkelige søns fortvilede liv? — Slike og andre
ængstende spørsmaal bevæger sig i tidens
atmosfære, er direkte utløpere av den fordomsløse,
naturalistiske tænkning som ikke veg tilbake for
at undersøke grundlaget for de ærværdigste og
mest grundmurede sandheter; man vilde ganske
forutsætningsløst, — uten nogetsomhelst
forhaands-resultat, videnskabelig se efter hvorledes det
forholdt sig med de «sandheter» vi levet paa,—om
de lot sig opretholde med den livsvisdom Darwin
og hans efterfølgeres opdagelser krævet som sin
konsekvens.
Ibsen deltok paa sin maate energisk i denne
tænkning, og kom til de radikaleste resultater, —
en næsten helt nihilistisk negation av de værdier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
