Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
om billedet er rigtig i den forstand at det
tilfredsstiller en fagmands fordringer; hvad det gjælder,
er om det er virkningsfuldt, om det hos tilskueren
frembringer den stemning og de følelser digteren
tilsigter. Og at Ibsen i Gengangere i saa
henseende har naadd sit maal, derom er der ingen
tvil; i den grad har han naadd det at der har
været gjort vegtige indvendinger mot dramaet, fordi
han har naadd det altfor godt, at dramaet virker
altfor pinlig, volder et ildebefindende som strider
imot kunstens væsen og den gode smaks
fordringer. Men kunstens væsen og den gode smak er
vekslende værdier, som Ibsen neppe tænkte
synderlig paa, da han formet sit drama; hvad han
vilde, var at si et ord som skulde virke som den
skjæbnesvangre haand i kong Balthasars gildehal,
og det opnaadde han, selv om medicinere og
sindssykelæger finder sykehistorien aldrig saa urigtig,
selv om æstetikere finder den aldrig saa smakløs-
Gengangere — arvelighetens symboler —;
overalt pusler de skjæbnesvangert omkring i dette
drama, — det er ikke bare Osvalds nedarvede
sygdom, men hele samfundsorganismen og alle de
enkelte individer bærer paa fordomme og tankelik
fra svundne tider, der ligger som fremmede legemer
i blodet og volder sygdom og forraadnelse.
«Jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen,
pastor Manders. Det er ikke bare det, vi har
arvet fra far og mor, som gaar igen i os. Det er
alleslags gamle meninger og alskens afdød tro og
sligt noget. Det er ikke levende i os; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
