Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
«— Dersom hr. Ibsen», skrev Carl Ploug, «havde
haft, vi ville ikke sige en kristelig opfattelse af
ægteskabet, men biot den, som er den lovlige i
hele den civiliserede verden, hvor skulde han saa
have faaet en effektfuld ende paa sit stykke?»
Ploug ser i Et Dukkehjem kun et angrep paa
«ægteskabet, der fremstilles som en indretning,
der, om ikke altid, saa dog ofte fordærver
individerne, og som de derfor har moralsk ret til straks
at opløse, saasnart det ikke tilfredsstiller dem
længer».
Nu vei, la os da se hvorledes det gaar en
kvinde som opfylder moralens bud og trods alt
forblir under det hellige egteskaps aak, boier sig
for den «opfattelse som er den lovlige i hele den
civiliserede verden». Helene Alving var dypt
ulykkelig, da hun opdaget hvad det var for et
utskud av en mand hun var blit «solgt» til; i
sin fortvilelse flygtet hun med et sidste haab til
pastor Manders, hvem hun elsket, og som elsket
hende. Men Manders lot sig ikke overmande,
han viste med hele sin overtalelses kraft den
forvildede tilbake til samfundet og hendes pligt. I
lange pinefulde aar kjæmpet hun sin trøstesløse
kamp i samliv med en fordrukken og i alle
henseender ryggesløs mand som ikke veg tilbake for
at drage sine sjofle kjærlighetseventyr ind i sit
eget hjem. «Jeg havde taalt meget i dette hus. For
at holde ham hjemme om aftenerne — og om
nætterne maatte jeg gøre mig til selskabsbror i
hans lønlige svirelag oppe paa kammeret. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
