Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
"Men intet vilde i høiere grad modarbeide denne
hensigt end at indlægge forfattermeninger i
dialogen. Og tror man da ikke hjemme, at jeg
besidder saa megen dramaturgisk kritik, at jeg skulde
indse dette? Jo! jeg har indset det og handlet
derefter. I intet af mine skuespil er forfatteren
saa udenforstaaende, saa absolut fraværende som
i dette sidste.
Saa har man sagt at bogen forkynder nihilisme.
Ingenlunde. Den befatter sig ikke med at forkynde
nogetsomhelst. Den peger kun hen paa, at der
gærer nihilisme under overfladen, hjemme som
andetsteds. En pastor Manders vil altid ægge en
eller anden fru Alving frem. Og just fordi hun er
kvinde, vil hun, naar hun engang er begyndt,
gaa til de yderste yderligheder.
Jeg haaber, at G. Brandes ved sin artikel i
Morgenbladet mægtig vil bidrage til rigtigere
forstaaelse af stykket. Dette blad har ved flere
lei-ligheder vist mig velvilje, og jeg beder Dem bringe
den ærede redaktion min forbindtligste tak derfor.»
Ibsen var oprigtig rørt og taknemlig for den
haandsrækning Brandes ved sin ypperlige
anmeldelse av Gengangere hadde git ham, og han
ytret sin taknemlighet i et længere brev som er
av stor interesse, fordi det allerede lærer os kjernen
og grundtankerne i En Folkefiende at kjende.
Jeg citerer det derfor i sin helhet: «Igaar (brevet
er av 3/i 1882) havde jeg den glæde gennem
Hegel at modtage Deres glimrende klare og for mig
saa hædrende anmeldelse af «Gengangere». Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
