Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
het, — saa han mente ganske visst oprigtig hvad
han skrev til den sidste, at hadde vi ikke Danmark,
vilde det se ilde ut for os. Men hjemme i Norge
saa han ikke andet end usseldom og smaasind, og
navnlig vendte han sin harme mot den norske
liberalisme som hadde frisind og radikalisme paa
læberne, men som svigtet saa ynkelig da det
gjaldt.
I brevene om Gengangere og navnlig da i
det vigtige brev til Georg Brandes former sig
allerede mange av de tanker, ja for en del allerede
de ord som skulde bli de mest tændende i En
Folkefiende: majoriteten har aldrig ret,
liberalismen utvikler sig hen imot almueagtighet, de
politiske førere og de politiske partier virker
demoraliserende, — jeg holder altid med minoriteten,
hvormed jeg selvfølgelig ikke mener
stagnations-mændene som er agterutseilet, men den
minoritet, som gaar foran der hvor den liberale
majoritet endnu ikke har naadd frem o. s. v.; her har
vi jo allerede hovedindholdet av dr. Stockmanns
store tale som er kjernepunktet i Ibsens nye
drama.
Ibsen har dennegang — likeoverfor Brandes og
andre — i væsentlige ting paa egen regning uttalt
en stor del av de tanker som han senere i
paradoksalere form lar dr. Stockmann uttale. Hadde han
ret i at hævde sin objektivitet i Gengangere,
saa kan han ialfald ikke gjøre det samme for En
Folkefiende’s vedkommende; her kan vi
kontrollere ham. Han taler her stadig i første person;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
