Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
ligger to aar mellem Ibsens skuespil, saa er der
bare ett aar mellem Gengangere og En
Folkefiende. Men Ibsen brukte ikke paa langt nær
et helt aar til at faa det av stabelen;
Gengangere utkom henimot jul 1881; første gang han
taler om En Folkefiende er ute i mars 1882,
og da hadde han øiensynlig endnu ikke sat pen
paa papir, og inden utgangen av august var det
færdig, sandsynligvis er det skrevet i 3—4
vaar-og sommermaaneder; karakteristisk er det ogsaa,
at mens der til de allerfleste av Ibsens dramaer
i hans efterlatte papirer fandtes utkast, kladder,
mere eller mindre vidtløftig og omhyggelig
utførte forarbeider,— saa findes der til En
Folkefiende ikke saa meget som en papirlap. Stykket
er nedskrevet i et forfriskende sinnesanfald, han har
øiensynlig befundet sig særdeles vei under
produktionen; «det vil falde mig meget let at fuldføre
det», skriver han til Hegel, før han endnu har
begyndt paa det, og da han var færdig med det, følte
han savn og tomhet.
Det er vei nærmest ogsaa et uttryk for
velbehag, naar han skriver: «Det blir dennegang et
fredsommelig stykke, som kan læses af grossererne
og deres fruer, og som teatrene ikke behøver at
vige tilbage for.» Ja, for fredsommelighet er neppe
det første uttryk som falder en i pennen naar
man vil karakterisere En Folkefiende.
Nøiagtig det samme ord hadde han likeoverfor sin
forlægger brukt om Peer Gynt og om De Unges
Forbund som heller ikke er idyller. Det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
