Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
tilbedende lille datter — Hedvig — er Hjalmar
Ekdal den store mand som alting dreier sig om.
— Det er ikke ofte Hjalmar var i herreselskap, og
de vil, som rimelig er, gjerne ha ham til at
fortælle. — Og han fortæller og gir sine beundrende
tilhørere indtryk av at det var ham som var
hovedpersonen i selskapet, ham som sørget for
underholdningen og sa kvikheterne og slog fra sig, naar
nogen vaaget at nærme sig ham. —
Efterhaanden lærer vi ham at kjende, hver
fold i hans væsen fra yderst til inderst, — et
dyp av forlorenhet som der ikke er bund i; hans
krøllede — nei hans lokkede — haar, det
flagrende halstørklæ, den kunstnerisk-nonchalante
paaklædning, hans svulmende ord, hans falske
deklamation. Han lever i en evig rorelse over
sig selv, lukker sine øine for virkeligheten, lar
Gina arbeide for sig, mens han selv ligger paa
sofaen og drømmer om den store opfindelse han
skal gjøre, men som han ikke engang vet hvad
den skal gaa ut paa, og endnu mindre, naar han
kan komme til at gjøre den. Gregers: Og hvad
bestaar saa din opfindelse i? Hjalmar: Ja, kære,
du maa ikke spørge saaledes om enkeltheder
endnu. Det tar tid, ser du–-En opfindelse,
det er noget, som en ikke helt og holdent er
herre over selv. Det kommer for en stor del an
paa inspirationen, — paa en indskydelse, — —
og det er næsten umulig paa forhaand at beregne,
hvad tid den indtræder.–-Ja vist gaar det
fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
