Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Gregers? Gregers: Ja, jeg begriber det godt.
Hjalmar: Jeg ikke.–Og saa greb pistolen
atter ind i vor slægts historie. Da han havde
faat den graa klædning paa og sad under laas og
lukke, — aa, det var forfærdelige tider for mig,
kan du tro. Jeg havde rullegardinet nede for
at skygge mine vinduer. Naar jeg kikket ud, saa
jeg, at solen skinned, som den pleier. Jeg begreb
det ikke. Jeg saa menneskene gaa paa gaden og
le og snakke om ligegyldige ting. Jeg begreb det
ikke. Jeg syntes hele tilværelsen maatte staa
stille, ligesom under en solformørkelse. Gregers:
Slig følte jeg det ogsaa, da mor var død.
Hjalmar: I en saadan stund havde Hjalmar Ekdal
pistolen rettet mod sit eget bryst. Gregers: Du
tænkte ogsaa paa at —! Hjalmar: Ja. Gregers:
Men du skød ikke? Hjalmar: Nej. I det
afgørende øieblik vandt jeg seier over mig selv. Jeg
blev ilive. Men du kan tro, der hører mod til at
vælge livet under de kaar. Gregers: Ja, det
er som man tar det. Hjalmar: Jo, ubetinget
du. Men det var bedst saa; for nu gør jeg snart
opfindelsen — —.»
Ved siden av Hjalmars atelier ligger et
mørkeloft hvor der foregaar et underlig liv; langs
væggen er der opstillet visne grantrær, paa vagelet
sitter høns og kukkelurer, og rundt omkring tasser
kaniner, — et helt skoginteriør i miniatur. Dette
er gamle løitnant Ekdals verden, her gaar han og
puffer med sin gamle rytterpistol, skyter av og
til en kanin og indbilder sig at han er paa jagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
