Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
162
ikke holder sine fingre borte fra Hedvig, — barnet
som er den eneste i hvem der endnu er en hel
sjæl. Hedvig er i den farlige pubertetsalder, paa
éngang barnlig og voksen, ujevn og overspændt i
sit følelsesliv, istand til overraskende og
skjæbne-svangre handlinger. For hende er illusionen
virkelighet og kjærligheten til hjemmet og beundringen
for faren brændende alvor. — Da Hjalmar ved
Gregers’s avsløringer har faat mistanken om at
hun ikke er hans barn, ind i sin sjæl, og ikke
længere vil se hende for sine øine, er Hedvig
bundløs ulykkelig, hun har mistet selve grundlaget for
sin eksistens; hun begriper ingenting, skjønner
ikke hvorfor faren ikke vil ha noget med hende
at gjøre, synes ikke hun har gjort noget galt, er
villig til at ofre hvad det skal være for at
gjenvinde hans kjærlighet. Hvad i al verden skal hun
finde paa? — Da er det den ulyksalige Gregers
træder til og ogsaa likeoverfor Hedvig
præsenterer sin ideale fordring og gir hendes tanker den
skjæbnesvangre retning.
G rege rs
Og den vildanden, som De holder saa inderlig af, den
vilde Deres far vri halsen om paa.
Hedvig
Nej, han sa, det var bedst for ham, om han gjorde det;
men han vilde spare den for min skyld; og det var da
snilt af far.
GregerS (nærmere)
Men om nu De frivillig ofred vildanden for hans skyld?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
