Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Relling
Aa, fa’n tro det.
«Jeg gjør i regelen», fortæller Ibsen, «tre
formninger av mine dramaer, som i høi grad afviger
fra hinanden — i karakte ristikken, ikke i
handlingens gang. Naar jeg gaar til den første
udarbei-delse af mit stof, er det, som jeg kendte mine
personer fra en jernbanereise; det første
bekendtskab er gjort, man har passiaret om dit og dat
med hverandre. Ved den anden nedskrift ser jeg
allerede alt meget tydeligere for mig, og jeg
kjender menneskene, omtrent som man kender dem
efter et badeophold paa en fire uger; jeg har faat
fat i grundtrækkene i deres karakter og deres smaa
egenheder; men en feiltagelse i væsentlige ting
er endnu ikke udelukket. Endelig staar jeg i den
sidste formning ved grænsen af min erkendelse;
jeg kender mine mennesker fra nær og varig
omgang, — de er mine fortrolige venner, som ikke
længer vil berede mig nogen skuffelse; saaledes
som jeg nu ser dem, vil jeg altid se dem.»
Disse ord som gir os et saa levende indtryk
av Ibsens arbeidsmetode finder vi paa en morsom
maate illustreret i de skisser og utkast til hans
dramaer som nu foreligger i Efterladte Skrifter.
Vi maa naturligvis ikke presse Ibsens
sammenligning og bokstavelig forlange at finde menneskene
igjen, saaledes som de staar for digteren efter et
bekjendtskap i en jernbanekupé, — ved et
badested — °g efter lang omgang. Men der forekom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
