Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
f •
maate til fortrængsel av virkeligheten, tvertimot der
er neppe nogetsteds i hele Ibsens produktion hvor
han har et fastere tak i virkeligheten end netop i
dette drama. I det hele blev Ibsen aldrig egentlig
symbolist, som Maeterlinck og andre, som løser
symbolet helt ut av virkeligheten og gjør det til
hovedgjenstand og maal for fremstillingen, hvis
hensigt kun er at fremmane et billede eller en
anelsesfuld stemning, hvori personerne næsten
forsvinder og deres ord mere virker ved klang
end ved tankeindhold, og hvori en detaljert eller
realistisk karakteristik vilde virke forstyrrende.
For Ibsen var og blev menneskeskildringen det
uten sammenligning vigtigste, og symbolet var
ham egentlig aldrig stort mere end middel, —
middel til at skape atmosfære om den verden han
vil fremtrylle. Derfor lever realismen like kraftig
i hans saakaldte symbolistiske dramaer som i de
tidligere. Naar bygmester Solness siger at han
vil bygge luftslotte med grundmur under, saa er
jo dette ikke saa let at se som billede, men som
tanke er det klart nok, som karakteristik av Ibsens
eiendommelige art av symbolisme er det rammende.
Ibsen opgav aldrig grundmuren selv om den i
hans alderdomsdramaer i nogen grad begyndte at
vakle.
I «Vildanden» er den saa solid som nogensinde,
bygget av de intimeste iagttagelser, en uendelighet
av smaatræk som gjør livagtigheten uimotstaaelig
og skikkelserne uforglemmelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
