Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
fra hans tidligere, saa er det sikkert først og fremst
dette han tænker paa. Vildanden er paa en
maate hans første symbolske drama.
Symbolet var jo ingenlunde noget nyt hos
Ibsen; i Peer Gynt vrimler det av symboler, —
dovregubbens hal, løken som Peer plukker lagene
av, nøsterne som synger sine klagesange, og
fremfor alt motivet med Bøigen som paa en saa genial
maate i et sindbillede samler hele digtets
grundtanke; men her er dog symbolismen noget som
ganske uvilkaarlig paatrænger sig fra eventyrstoffet,
og Peer Gynt er jo desuten skrevet paa et
tidspunkt som ligger forut for Ibsens betathet av
naturalismen. Men ogsaa i hans senere, rent
realistiske nutidsdramaer dukker symbolet hyppig op,
i Samfundets støtter — den plimsollske likkiste>
i Et Dukkehjem — selve skuespillets titel, i
Gengangere — Osvalds arvelige sygdom, i En
Folkefiende — det forpestede badevand. Men
anvendelsen av symbolet er dog her kun sporadisk, ikke
gjennemgripende eller avgjørende; i «Vildanden»
gjennemtrænger det for første gang hele digtningen,
skyggelivet paa Ekdals loft og den skadeskutte
vildand er allestedsnærværende, alle personerne
er indbyggere av mørkeloftet og degenererte
vildænder som klamrer sig til livet med det som er
igjen av det og taalmodig og tilfreds kryper i
kurven, glemmende at der er noget som heter det
vildene hav med storme og virkelighet.
Men samtidig som symbolet i «Vildanden» er saa
fremtrædende, saa sker dette dog ikke paa nogen
12 — Gran: Henrik Ibsen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
