Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Han hadde nu i mangfoldige aar levet i
indlandet og næsten ikke set andet vand end det
gule som flyter i Tiberen eller Elben eller Isar.
Nu vilde han tilbake til sjøen. «Synet af søen er,
hvad jeg mest savner her ude, og dette savn
vokser aar for aar.» Ved siden herav følte han
ogsaa trang til at skaffe sig en fast bolig, skape
sig et hjem, og «desuden har jeg i tidernes løb
lagt mig til en ikke saa liden samling af
kunstværker, hovedsagelig malerier, og alt dette staar
nu magasineret paa et loft i München, uden at
vi har nogen glæde deraf.»
Sommeren 1885 reiste Ibsen hjem til Norge,
kanske med den tanke at finde sig en tomt hvor
han kunde slaa sig ned, men det blev der dog
ikke noget av, der skulde endnu gaa syv aar, før
han kom hjem for alvor.
Det var 1885 elleve aar, siden Ibsen hadde sat
sin fot paa norsk grund, og det minde han hadde
bevaret fra sit forrige besøk (1874), var ikke lyst.
«Da jeg for ti aar siden,» skriver han i sept. 1884
til Bjørnson, «–-sejled opover fjorden, følte
jeg bogstavelig brystet snøre sig sammen i
beklemmelse og ildebefindende. Det samme fornam jeg
under hele opholdet deroppe ; jeg var ikke længer
mig selv mellem alle disse norske kolde og
ufor-staaende øjne i vinduerne og paa fortogene.»
Dennegang saa det til en begyndelse ut, som
det skulde gaa bedre ; det første indtryk Ibsen fik
var trods Kiellandssaken som i denne tid var
avgjort med det bekjendte bedrøvelige resultat —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
