Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
næsten straalende. — «Det er», sa han i en tale
han holdt til arbeiderne i Trondhjem, «efter 11
aars fraværelse, at jeg for en 8 dages tid siden
kom hjem igen til Norge.
I disse 8 dage i hjemmet har jeg følt mere
livsglæde end i alle de 11 aar udenlands.
Jeg har forefundet umaadelige fremskridt paa
de fleste omraader, og jeg har set, at det folk, jeg
nærmest tilhører, nu er rykket det øvrige Europa
betydelig nærmere.»
Dette lyse indtryk holdt sig imidlertid ikke længe,
det folk han nærmest tilhørte, skulde atter skuffe
ham, og han forlot Norge i en misstemning som var
fuldt saa dyp som nogensinde tidligere, og som
foreløbig slukket ethvert ønske hos ham om at
komme hjem.
Grunden hertil var bl. a. et voldsomt sammenstøt
mellem Ibsen og hans gamle ven Lorentz
Die-trichson, som dengang var Studentersamfundets
formand; derved blev Ibsen trukket ind mellem
tidens sterke partimotsætninger, og striden, som i
og for sig ikke dreiet sig om noget synderlig
betydelig spørsmaal, blev et karakteristisk avsnit i
den norske kulturkamp.
Vi befinder os midt i ottiaarenes storme. Al
den gjæring som i det foregaaende tiaar i stilhet
hadde utviklet sig, kom nu til eksplosion, — i
politik, i religion, i moral, i kunst og litteratur,
— nye omvurderinger og gamle sedvaner støtte
sammen med stor heftighet og voldte et uveir
som bragte samfundet til at ryste i sine sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
