Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
dom som begge maatte utryddes som hindringer
for individualitetens frie utfoldelse; resultatet av
hans undersøkelse var, at moralens og religionens
forhold til samfundet var det, at moralen var
samfundsfiendsk, men dog forenelig med indførelse
av frihet baade paa det politiske og økonomiske
omraade, men ikke paa det sociale; religionen
derimot var samfundsfiendsk helt igjennem,
uforenelig med alt arbeide i frihetens tjeneste og
uforenelig med alt arbeide paa at løse positive
samfundsopgaver. —
Dette Jægers foredrag var ouverturen til den
saakaldte bohemebevægelse som nogen aar senere
skulde komme til at spille saa stor rolle i vort
samfundsliv, og som i høires haand blev et
virkningsfuldt vaaben mot enhver form av radikalisme.
Ibsen hadde som sedvanlig personlig ikke tat
parti, hverken paa den ene eller anden side,
bohemebevægelsen tiltalte ham sikkert ikke, den
indgaaende og detaljerte kjønsdebat frastøtte hans
sky natur. «Det har gjort et pinligt indtryk paa
mig,» skriver han til Hegel i 1886, «i forskjellige
blade at finde vidnesbyrd om den raahed, som er
kommen ind i sindene under de senere aars
parti-stridigheder i Norge og Danmark.» — Den
politiske debat interesserte ham neppe synderlig,
spørs-maalet om statsraadernes deltagelse i tinget, om
riksret og parlamentarisme hørte jo til de
puslerier som hverken gjorde fra eller til i den
menneskeaandens revoltering som var hans hjertesak.
Men det var ikke saa let at holde sig utenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
