Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ret; det var av den rene beskedenhet han hadde
holdt sig tilbake, men Ibsen var ikke i tvil om at
ogsaa her laa politiske antipatier under, — og
naar man tar i betragtning hvad der hændte senere,
blir man noksaa tilbøielig til at gi Ibsen ret.
I Studentersamfundets møte 26de september
foreslog Frits Thaulow at studenterne skulde hylde
Ibsen med et fakkeltog; forslaget vakte ikke
ubetinget bifald i den konservative forsamling; man
kom med futile indvendinger, kanske vilde slikt
opstyr slet ikke glæde en mand med Ibsens
indesluttede naturel, kanske vilde det ogsaa bli
vanskelig at skaffe fakler i en fart. Aapen motstand
var der dog ingen som turde gjøre, og formanden
— Dietrichson — lovet at bestyrelsen skulde ta
saken under overveielse; fakkeltoget blev besluttet,
og Dietrichson gik — sammen med et andet
bestyrelsesmedlem — i deputation til digteren for at
underrette ham om den hyldest man tiltænkte
ham. Men Ibsen sa nei tak, han likte i det hele
tat ikke offentlig optræden og hadde nylig git
avslag til en lignende opfordring fra
Arbeidersam-fundet, men han bad sin hjertelige tak fremført
til studenterne. Han hadde nok sagt noget andet
ogsaa, «du kan forstaa, at jeg ikke gjerne vil høre
studenternes glædeshyl ved min avreise,» hadde
han sagt; men det hadde Dietrichson opfattet som
en spøk; og — som rimelig var — ikke tat med
i det opslag, hvor han meddelte studenterne
Ibsens svar. Den hellige grav syntes saaledes
vei forvaret, bestyrelsen hadde loyalt besluttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
