Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Ibsen svarte øieblikkelig: «Dit referat av mit
svar har været ufuldstændig. Jeg ytret blandt
andet: Ønsker ikke studenterjubel i anledning min
avreise. Min hjertens mening var: med et
studentersamfund under din ledelse føler jeg mig ikke i
slægt. Meddel studenterne dette.»
Rustet med disse og andre papirer besteg
Die-trichson den 10de oktober Studentersamfundets
kateter og holdt et foredrag hvori han gjorde rede
for alle sakens detaljer. Foredraget er et noksaa
merkelig aktstykke, baade ved den høist aggressive,
ja paa flere steder haanlige tone likeoverfor Ibsen
hvori det var avfattet, og ved det besynderlige
ræsonnement hvorpaa hovedangrepet var bygget.
Og «saa gir Ibsen det merkelige tillæg til sit svar,»
sa Dietrichson, «at studenterne, dersom de
virkelig vil gjøre noget som kan glæde ham, skal kaste
sine nuværende tillidsmænd, i hvis valg han
altsaa ser et uttryk for studenternes jiele grundsyn
paa tidens spørsmaal, og vælge en «frisindet»
bestyrelse, d a vil han motta studenternes hyldest!
Ja, mine herrer, var ikke det struttende
overmod i denne opfordring saa grænseløst løierlig,
som det er, kunde vi jo ha god grund til at føie
os krænket i vort inderste derover: han, der i
sine skrifter har holdt manende frem for os, at
det er hver mands pligt helt at være sig selv,
trofast at følge sin overbevisning, om det saa
maatte være i strid med alverdens autoriteter, han
falder nu saa grundig ut av rollen, at han tilroper
os: Jeg, Henrik Ibsen, mener det og det, I mente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
