Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
hittil noget andet, men gjør mig nu den lille
villighet at mene som jeg; kan I ikke gjerne for at
være mig tillags kaste Eders opfatning av livets
og samfundets dypeste spørsmaal overbord, saa
skal I til gjengjæld faa seile lunt og fredelig i mit,
den store skippers og ufeilbarlige Dalai-Lamas
kjølvand.
Nei, kamerater! Dette er ikke Henrik Ibsens
stemme! Eller kjender I ikke den røst! Dette
er akkordens aand, som taler til os, formummet
i sin digters skikkelse. Nei, vi studenter har av
Henrik Ibsen selv lært noget ganske andet: aldrig
at gaa paa akkord med vor overbevisning, aldrig
at erkjende nogen menneskelig autoritet som herre
over, hvad vi skulle tænke og mene, og den dag,
— det er mit sidste haab — vil aldrig komme,
da norske studenter ved nogensomhelst trusel om
unaade eller lokkelse om naade, den komme fra
hvem den vil, fra konge eller digter, fra
nationalforsamling eller regjering, lar sig forføre til at gaa
paa akkord med sin overbevisning, lar sig kalde
bort fra den vei, studenterne anser som pligtens,
rettens og sandhetens.
Og saa tilsidst: vort svar til Henrik Ibsen.
Ibsen har sagt, at han ikke føler sig i slægt
med os. La saa det være vort svar: Men vi føler
os dog i slægt med dig! Ikke med den lille
Henrik Ibsen, som i et svakt øieblik har glemt selve
den aand, hvorav hele hans digtning har været
præget, ikke med det sneversyn, som paa grund
av meningsforskjel vægrer sig for at motta lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
