Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
kampen antar nu ofte en karakter av lidenskap
og forvirring som gjør det umulig for referenten
at fastholde hvad der blir sagt. I møte d. 24de
oktober stod formanden paa talerstolen glad og
for-nøiet — med et brev fra Holger Drachmann i
haanden. Drachmann hadde jo tidligere ikke
egentlig været nogen persona grata i Dietrichsons kreds,
men han hadde netop i disse aar sin reaktionære
ri, laa selv i heftig strid med G. Brandes og
naturalisterne i Kjøbenhavn og gav nu sin varme
tilslutning til de norske studenters protest mot
«smitten fra et livssyn, der aldrig synes at ha
været ungt, og som nu i det mindste kendelig
bærer alderdommens mærker paa sig». — Dette
værdipapir blev naturligvis hilset med jubel av
majoriteten, og nu vaaget ogsaa teologerne sig
frem; Johannes Brochmann angrep Ibsen som
fritænkeren, der motarbeidet kristendommen.
Studenterne maatte ikke gaa paa akkord. Det gjaldt
Kristus eller Ibsen. «Med kraft fra oven», sa han,
«skal vi staa imot de kampe, som truer det unge
norske samfund.» Og i «Samfundsbladet» skrev
Einar Diesen: «Ved at slutte sig til Ibsens
tanker og idéer, slutter man sig til det kristusfiendske
væsen, der i vor tid ihærdigen arbeider sig ind
overalt og i alle forhold, og som i sin dypeste
grund viser tilbake til Guds gamle fiende, djævelen.
Der bunder motsætningen. Kristus eller Ibsen.»
Nu var der kommet det rette sving i debatten,
— rene linjer, — Kristus eller Ibsen (alias
djævelen), — det var valget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
