Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Imidlertid indløp Ibsens svar til
Studentersamfundet fra München; det blev den følgende
lørdagsaftens sensation; brevet var i sit indhold etsende
giftig, men i sin form yderst kjølig og rolig; man
kommer uvilkaarlig til at tænke paa hvad Ibsen
engang mange aar tidligere hadde skrevet til
Bjørnson, at han nok magtet «at parre stemningens
ubændighet med koldlodighet i valg av midler».
I slutten av brevet forlanger Ibsen at
«skrivelsen i sin helhet og efter forutgaat varsel blir
oplæst fra det samme sted i samfundssalen, fra
hvilket jeg, uden foranledning fra min side, av
Samfundets formand og under
samfundsmajorite-tens jubel er blit insulteret».
Det maatte i sandhet ikke være noget
behagelig for Dietrichson selv at bli nødt til at foredrage
den lange avstraffelse for sine «kamerater».
Hovedangrepet i Ibsens svar dreier sig, som
ventelig var, om Dietrichsons paastand at Ibsen
hadde svigtet sin fortid og opfordret studenterne
til at handle mot sin overbevisning: «— — Hvis
jeg tør holde mig til professor Dietrichsons
fremstilling i foredraget, saa har — student Rode uttrykt
sig omtrent som saa: «Henrik Ibsen ønsker, at
høire-partiet, majoriteten i Studentersamfundet, skal gjøre
ham den glæde at kaste professor Dietrichson og
hans kolleger og vælge en frisindet bestyrelse.»
Mine egne ord i samtalen faldt derimot omtrent
saaledes: «Jeg attraar ikke fakkeltog eller slikt.
Den største glæde Studentersamfundet kunde
berede mig, vilde være, om venstrepartiet, minori-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
