Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
venstrestudenterne ut av Studentersamfundet og
dannet sin egen forening, «Den frisindede
studenterforening» hvis program var den fulde diskussions-
t
frihet. Foreningen begyndte med at indvotere
vore store digtere som æresmedlemmer og fik
venlige takkeskrivelser fra dem alle undtagen
Alexander Kielland som sa nei tak. Ibsen skrev: «For den
velvilje og hæder som foreningen har vist mig ved
at indbyde mig som æresmedlem frembærer jeg
herved min hjerteligste taksigelse.
Med glæde modtager jeg indbydelsen, idet jeg
ønsker foreningen trivsel og fremgang til gavn for
vort folk.»1
Denne episode er i høi grad karakteristisk for
tiden; — hidsigheten og hadskheten som aldrig
har manglet i vore politiske kampe, hadde aldrig
naadd en slik styrke som i ottiaarene. Det er
ingenlunde betegnende for Dietrichsons
personlighet at optræde med en slik kras steilhet som han
gjorde ved denne anledning; efter hvad vi ellers
kjender til hans offentlige færd, fremtræder han
snarere som en vek mand som nødig gaar til
yder-ligheter og sjelden ror sig længere ut end at han
kan naa ind til land igjen, mere tilbøielig til at
midle mellem partierne end at volde brud. Hans
mere end tyveaarige venskap med Ibsen hadde
1 Cfr. Fredrik Wallem: Det norske
studentersamfund gjennem hundrede aar. II, 840—866. Se ogsaa
Ibsens breve: II, 246—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
