Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
enkelte hverken trosfrihed eller ytringsfrihed
udenfor en vilkaarlig fastsat grænse.
Her er altsaa endnu meget at gøre, før vi har
naaet frem til virkelig frihed. Men jeg frygter for,
at vort nuværende demokrati ikke vil magte at
løse de opgaver.»
Da han var kommet hjem til München,
korresponderte han med Bjørnson om gjentagelse av
det private forslag om digtergage til Kielland, han
mente, i motsætning til Bjørnson, at det var
haab-løst, nu fik regjeringen selv «bære dette tunge kors
frem». «Vi bør ikke hjælpe til at lette
kirkedepartementet byrden. Kan du foranledige en
paatryk-ning fra de frisindede blades side, saa vilde det
være bra. Vi faar da se om regjeringen er gunstig
stemt for denne digtergage. Jeg har rigtignok
mine tvil i saa henseende. Jeg tror vor nuværende
regering lægger en altfor utilbørlig stor vægt paa
opinionen blandt prestefordummelsens ofre rundt
omkring i landet.»
Disse indtryk — prestefordummelsen og
partifanatismen — hadde under hans ophold i Norge
helt og holdet slukket det lyse syn han begyndte
med, og da han et aar efter drager summen av
sine oplevelser i hjemmet, sker det i følgende
ord (i brev til Brandes): «Aldrig har jeg følt mig
mere fremmed ligeoverfor mine norske landsmænds
Thun und Treiben end efter de lektioner, det sidst
forløbne aar har givet mig. Aldrig mere frastødt.
Aldrig mere ubehagelig berørt. Men jeg opgiver
alligevel ikke haabet om, at al denne raa midler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
