Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
tidighed engang kan klarne sig til et virkelig
kulturindhold i en virkelig kulturform. Men den
mulighed interesserer for øieblikket ingen deroppe.
Jeg tror heller ikke, at de forhaandenværende
aktive kræfter hos os vilde formaa at bære frem
dybere og inderligere opgaver end dem, som nu
staar paa dagsordenen. Og kanske knapt nok
dem engang. Det var en ulykkelig stund for
fremskridtets sag i Norge, den stund, da Johan
Sverdrup kom til «magten» —og fik mundkurv
og haandjern paa.»
Som sedvanlig hos Ibsen omsatte oplevelserne
sig i digtning, baade eftervirkningerne av
sammenstøtet med Dietrichson og skuffelsen over
demokratiets bornerthet og feighet likeoverfor
prestefor-dummelsen kom i forvandlet skikkelse igjen i det
drama han nu arbeidet paa (Rosmersholm).
«Indtrykkene, erfaringerne og iagttagelserne fra min
reise i Norge ifjor sommer virked længe
forstyrrende paa mig. Og forst efterat jeg var kommen
til klarhed over det oplevede og havde udtrukket
følgeslutningerne deraf, kunde jeg tænke paa at
omsætte udbyttet i en digtning.» (Til G. Brandes
1 °/ii 1886. En maaneds tid tidligere hadde han
skrevet til Hegel: «Dette stykke (o: Rosmersholm)
er at betragte som en frugt av iagttagelser og
studier, hvilke jeg forrige sommer under mit
ophold i Norge havde anledning til at gøre.»)
Disse ord rammer imidlertid neppe kjernen i
«Rosmersholm», de politiske kampe er jo i
dette drama trukket ind i bakgrunden og tjener
N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
