Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
gjennem samtaler og diskussioner og faar ham litt
efter litt løsnet fra gamle fordomme. Rebekka
hadde været den kanal, hvorigjennem frigjørelsens
kilde hadde tilflytt ham.
Hun staar ved maalet. Efter bruddet med
rektor Kroll spør Rosmer hende om hun vil være
hans hustru. Det jubler i hende, — men bare et
sekund, — naar det kommer til stykket, kan hun
ikke, — hun er under omgangen med ham blit
en anden, han var allikevel den sterkeste, hun er
smittet av hans livssyn, hendes lidenskap er
forvandlet til usanselig kjærlighet, hans samvittighet
er gaat over paa hende, Beate staar imellem dem,
— hun kan ikke ; hvis han oftere taler om noget
slikt, maa hun forsvinde.
Og da hun saa ser at Rosmers sjælefred er
spildt, at han begynder at mistænke sig selv for
at være den skyldige i Beates selvmord, beslutter
hun sig til at ofre sig.
Rebekka
Jeg vil gi dig igen, hvad du trænger for at leve livet.
Du skal faa din glade skyldfrihed tilbage.
Rosmer
Men hvad er dog dette?
Rebekka
Jeg vil bare fortælle. Der behøves ikke mere.
Og saa fortæller hun til Rosmer og til Kroll
som ogsaa var tilstede, — alt uten barmhjertighet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
