Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
— hvorledes det har gaat for sig: det var ikke
dig, Rosmer. Du er skyldfri. Det var mig, som
lokked —, som kom til at lokke Beate ud paa de
vildsomme veje.
Da skriftemaalet er forbi, springer Rosmer op
i rædsel: Hvor kunde du — hvor kunde du drive
dette forfærdelige spil ?
Rebekka
Jeg syntes, at her var to liv at vælge imellem, Rosmer.
Kroll (strengt og myndigt)
De havde ingen ret til at træffe et sligt valg.
Rebekka (heftig)
Men tror I da, at jeg gik her og handled med kold og
kløgtig fatning! Jeg var da ikke slig, dengang, som nu,
da jeg staar og fortæller det. Og saa er der vei to slags
vilje i et menneske, skulde jeg mene! Jeg vilde ha Beate
væk. Paa den ene maaden eller paa den anden. Men
jeg troede aldrig, at det skulde komme alligevel. Ved
hvert skridt, som jeg fristed og voved fremad, syntes jeg
ligesom noget skreg indeni mig: Nu ikke længer, ikke
et skridt længer! — Og saa kunde jeg ikke la det være
endda. Jeg maatte friste et bitte lidet gran til. Bare
et eneste ét. Og saa ét til — og altid ét til. — Og saa
kom det. — Det er paa den vis, sligt noget gaar for sig.
(Kort taushed )
Rosmer (til Rebekka)
Hvorledes tror du, det herefter skal gaa med dig? Efter
dette.
Rebekka
Med mig faar det gaa, som det kan. Det kommer det
ikke saa nøje an paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
