Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
vil frigjøre sindene og lutre viljerne, saa falder
det ham ikke et øieblik ind at det er noget han
direkte kan gjøre, — han kan kun vække dem til
det; gjøre det — det maa de selv, ved egen magt;
der findes ikke nogen anden. — Friheten maa
erobres av individet selv, maa komme indenfra,
kan ikke hverken skjænkes eller paatvinges av
nogen magt utenfra. —
Der er slegtskap mellem Rebekka og Ellida;
de er begge ubændige naturer, og de gjennemgaar
begge en forædlingsproces, Rebekka gaar «gladelig»
i møllefossen, og Ellida gaar «frivillig» ind i
Wangels liv. Men den maate hvorpaa forædlingen
fuldbyrdes, er meget forskjellig, — ulike mere
troværdig i «Rosmersholm» end i «Fruen fra havet».
Rebekka lever i aarevis paa Rosmersholm, under
magten av al den fortid som strømmer ut av
miliøet, dag for dag, time efter time ansigt til
ansigt med den mand hun elsker, og i hvem al
denne fortid er levendegjort; hun bukker under
for selve livet som ustanselig og næsten
umerkelig omskaper hende, og vi blir helt overbevist om
Rebekkas nye menneske. Ikke paa langt nær saa
overbevisende virker Ellidas «forvandling»; hun
har bodd i Wangels hus, men er aldrig kommet
ind i hans liv, hverken i hans eller hans familjes,
lever utenfor, har ikke fæstet rot; da hun tænker
paa at reise fra det hele, har hun ikke en nøkle
at gi fra sig, ikke en besked at gi, — saa rotløs
er hun. Forvandlingen kommer pludselig og
uforberedt, som gjennem en trylleformular, hvis ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
