Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Wa n gel
Og det ukendte — det drager dig ikke længer?
Ellida
Hverken drager eller skræmmer. Jeg har kunnet faa se
ind i det. — faa gaa ind til det — ifald jeg bare selv
havde villet. Jeg har kunnet vælge det nu. Derfor kunde
jeg ogsaa forsage det.
Wangels kjærlighetsoffer virket paa Ellida som
kirkeklokkeklangen i huldresagnene paa den
bergtagne; det kaldte hende tilbake til menneskelivet,
hjem til jorden og begrænsningen, — bort fra det
lokkende grænseløse, ukjendte —« «det viljeløse».
Hans kjærlighet smeltet hendes ubændige
egenvilje og gav hende hendes menneskevilje igjen,
lærte hende en ny frihet, friheten til at vælge,
frihet under ansvar, gjorde hende til en
fastlandsskabning, løsgjort fra havets dæmoniske magt
som hadde fortroldet hende. Og nu kunde
hun gaa ind i Wangels hus som et nyt menneske,
istand til at elske andre, rede til at gi og ta imot
og leve et menneskeliv — i frihet og under
ansvar.
Grundtanken i «Fruen fra havet» er klar nok
og egte ibsensk, allerede i forarbeiderne til
«Vildanden» hadde han henkastet denne sætning:
«Frigørelse bestaar i at skaffe individerne ret til at
frigøre sig, hver efter sit behov», og naar Rosmer
vil gjøre alle mennesker i landet til adelsmennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
