Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
paa en fremskutt plads inden kredsen. Det hadde
ikke gaat op for hende at han var latterlig, det
vilde vei ha skræmt hende; ti latterligheten var
hendes og kredsens største skræk. Da hun
begynder at ane det, spør hun sin ven assessor Brack
ganske ængstet: Men han er da ikke løierlig? —
Hedda paala sig ingen baand som fru Tesman,
hun bruker penger i en maalestok som ikke staar
i nogetsomhelst forhold til hans indtægter, hun
utleverer uten barmhjertighet eller ridderlighet
sin mand til hvem som helst, hun krænker med
hjerteløs raahet den gode og offervillige tante Julie,
holder sig i sit hovmod utenfor alt hans og
holder ham utenfor alt sit; han hørte jo egentlig
heller ikke til kredsen, han hadde nok færdes i
den, men hadde aldrig været blandt dens indviede.
Det gjorde derimod assessor Brack, som flyttet
ind i den unge husholdning som husven, — en
noget anløpen ældre ungkar hvis livsens indhold
det har været at gaa i middager hos gode
familjer, hvor han helst slog sig ned som
husherrens bedste og husfruens allerbedste ven; et slikt
trekantet forhold vilde han nu mere end gjerne
etablere i Tesmans hus. I selskap med Brack
bevæger Hedda sig som fisken i vandet, — i en
lekende samtale som altid bevæger sig paa randen
av anstændighet uten dog at overskride den
iøv-rig noksaa tøielige strek som dette ikke altfor
kræsne samfund dog kræver respekteret. — Mens
«Hedda Gabler», likesom alle Ibsens senere
dramaer, i sin helhet ikke utmerker sig ved nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
