Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
utpræget eller gjennemført lokalfarve, saa er dog
assessor Bracks skikkelse omgit av en
kristiania-luft som ikke er til at ta feil av. En slik
middags-advokat eller assessor hørte med til det som
endnu i slutten av forrige aarhundrede gjaldt for
byens fine selskap; han hadde at krydre maaltidet
med sin rutinerte og slagfærdige, men ikke meget
eleverte og aldrig helt godartede munterhet, han
var hvad dette uhyre kjedsommelige selskap eiet
av vid, og var derfor temmelig uundværlig, saa
man fandt sig i meget av ham som i mere
forfinede forhold ikke vilde blit taalt. Ellers var
han en ubetydelig og ganske indholdsløs person,
hans horisont naadde ikke utenfor den «kreds»
han levet i og av, og hans smule livsbegjær var
strengt begrænset av selskapets formening av
hvad der gik an: «Men, Gud sig forbarme, sligt
noget gør man da ikke!» — Typen er vei nu
paa det nærmeste utdød, men i 1890 var den
endnu levende nok til at Olaf Hansson kunde
støtte sin fremstilling av Brack til intime
virkelig-hetsstudier som gav skikkelsen uimotstaaelig
liv-agtighet — uten sammenligning denne kloke
skuespillers bedste rolle.
Efterat Hedda paa en saa dramatisk maate
hadde vist Eilert Løvborg døren, slog han sig
først for alvor paa rangelen, gik rent i hundene
og blev opgit som haabløs, — det stakkars
begavede unge menneske. Men i sin nød reiser han
nordpaa og blir huslærer hos foged Elvsted, og
her træffer han et menneske. Fru Elvsted, «lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
