Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
tionen og Theas kjærlighetsfulde omsorg hadde
nok dysset hans grove livsbegjær i slummer, men
det var ikke død og kunde let vækkes tillive igjen.
Hedda er menneskekjender nok til at finde
midlerne, og hun er ikke ræd for at bruke dem; ved
underfundig koketteri gjenerobrer hun sit fordums
herredømme over hans sanser og gjør det
aandelige kameratskap med Thea magtesløst; ved at
egge hans stolthet og frihetsfølelse bringer hun
ham til oprør mot den paatvungne avholdenhet;
ikke ved at holde sig borte fra synden, men ved
at beherske den er man en fri og stolt mand.
Med mange lokkende og fristende ord driver hun
ham ind i livet — med dets farer, — hen mot
avgrunden.
Og saa gik han — trods Theas advarsler — i
Bracks ungkarsgilde. Det blev et bakkanal, og
Løvborg var den vildeste blandt de vilde; — ikke
som en gud «med vinløv i haaret», som Hedda
med æstestisk lefleri hadde drømt ham, men som
en sjofel sviregast, hæslig og forrevet, havnet han
hos den rødhaarede Diana hvor det kom til
haand-gripeligheter og endte paa politikammeret. Sit
manuskript — sit livsverk — hadde han kastet
væk. —
Efter dette kommer han til Tesmans og træffer
Thea og Hedda; han fortæller at han har revet
sit manuskript i tusen stykker. — «I tusend
stykker. Og strød dem ud i fjorden. Langt ude.
Der er i alle fald friskt saltvand. Lad dem drive
i det. Drive for strøm og vind. Og om en stund
18 — Gran: Henrik Ibsen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
