Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Ejlert Løvborg gjorde det ikke i skjønhet; det
er ikke engang sikkert, om det ikke var et
vaade-skud, men det rammet ham ialfald ikke, hverken
i tindingen eller i brystet, slik som Hedda hadde
drømt, men i underlivet. — «Det ogsaa!» sier
Hedda. «Aa, det latterlige og det låve lægger
sig som en forbandelse over alt det, jeg bare
rører ved.»
Hertil kom at Brack hadde gjenkjendt den
pistol som hadde voldt Løvborgs død. Hedda
vilde bli indviklet i saken, maatte møte frem til
forhør, gi forklaring om hvorledes pistolen var
kommet i den avdødes besiddelse. Hun staar
ansigt til ansigt med skandalen, — skandalen som
var hendes livs største frygt, som hun ikke vilde
utsætte sig for. — Den eneste utvei er at
assessor Brack vil tie; men hans taushet faar hun ikke
for ingenting. Hun er i hans magt, og den tanke
holder hun ikke ut.
Saa gaar hun ind i bakværelset og trækker
forhænget for; pludselig spiller hun en vild
dansemelodi som skræmmer de andre op. Saa blir det
stille. Men et øieblik efter høres et skud,
Tesman løper til: «Skudt sig! Skudt sig i tindingen!
Tænk det!» — Brack sitter halvt avmægtig i
lænestolen : «Men Gud sig forbarme — sligt gør man
da ikke!»
I denne slutningsreplik er dramaets facit
optrukket, i disse ord ser vi den stormagt som
behersker den verden digteren her har oprullet
for os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
