Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
gik ut av hans liv, en dvælen ved dem, — en
ulyst til at slippe dem. Selv likeoverfor
Vildanden har han slike følelser: «Menneskene i
dette stykke er, trods deres mangehaande
skrøbeligheder, dog ved denne langvarige daglige
omgang med dem blevne mig kære ; men jeg har det
haab, at de ogsaa vil finde gode velvillige venner
i den store læsende almenhed.–—» I
omtalen av Hedda Gabler er der derimot ved siden av
tomheten en følelse av lettelse, — det var godt
at det fik en slut, en bitone av irritation, han var
under arbeidet blit «ikke litet nervøs». Jeg tror
næsten det er den eneste gang ordet «nervøs»
forekommer i Ibsens breve. Det er vei aarene
som volder det. —
Aarene var det vei ogsaa som gjorde at hans
sind trods alt vendte sig mot hjemmet; i 1888
var det endnu ganske «umuligt at slaa sig ned
for alvor» i Norge; men mindre end tre aar efter
sat han allerede vei installeret i Kristiania. Vi
kjender ikke det følelseskompleks som hadde
omstemt ham; men rimeligvis har hans alder her
været den vigtigste faktor. Det synes næsten at
være en naturlov at gamle folk søker tilbake til
sin fortid, sin oprindelse, og folk som har bodd
mange aar i utlandet, drives av en umiddelbar,
næsten fysisk trang til at ende sine dage i den
jord, hvor de trods alt hvad der kan ha fjernet
dem, dog har sin rot.
I Ibsens brevsamling overraskes man vaaren 1891
av et brev til hans søster Hedvig Stousland ; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
