Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
var da mere end en menneskealder siden han hadde
latt nogen av sine slegtninger høre fra sig. — Brevet
er iøvrig ikke meget varmt, litt kunstig, anstrengt.
Han gjør hvad han kan for at interessere sig for
det som han antar vil interessere søsteren, later som
han er sterkt optat av indvielsen av et
festivitets-lokale som er byens begivenhet; hadde det været
for endel aar tilbake, skulde han ha skrevet en
sang i anledningen og sendt den hjem; men nu
skriver han ikke denslags, «saa derom kan der
altsaa ikke være tale». Det eneste som virker
litt mere besjælet, er hans erindringer om
Lam-mersbevægelsen: «Det var i 1850 at jeg sidste
gang var hjemme i Skien. Ikke længe bagefter
begyndte der at gaa en aandelig stormtid over
byen og derfra ud over videre kredse.
Stormvejr har jeg altid holdt af. Og i dette
stormvejr var jeg med — skønt fraværende. At
jeg var med i det — derom bærer en del af min
digtning sit vidnesbyrd.»
Tilslut lover han hende, at han skal gjøre sit
bedste for, at hun senere kan faa høre mere fra
ham, og «skulde jeg saa endnu engang, som jeg
haaber, komme op til Norge, — ja, saa vil jeg se
hjemmet igen — det gamle og dog nye hjem».
Ingen av delene gik i opfyldelse. Hedvig fik
aldrig høre fra ham mere, og aldrig kom han til
at gjøre den lille reise fra Kristiania til Skien. —
Ibsen var ingen varmhjertet bror, og heller ingen
het lokalpatriot; allikevel synes dette brev til
Hedvig Stousland mig et hjemvendelsessymptom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
