Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
hverandre, — i den kamp som føres mellem dem,
staar de omtrent ens.
Halvard Solness er en selfmade man og har
ikke saa litet av slike folks egenskaper ; han har
været brutal mot Brovik, sin gamle principal,
har detroniseret ham og derefter anbragt ham i
en underordnet stilling paa sit kontor, fordi han
har nytte av ham; han er ikke mindre brutal mot
Ragnar, hans begavede søn — i den maate
hvorpaa han holder ham nede og spærrer veien for
hans karriere.
Solness har hat en vældig succes som
bygmester, bestillingerne strømmer indover ham, saa
han ikke kan overkomme dem, uten at han dog
kan bære over sit hjerte at gi avkald paa nogen
av dem. Men hans berømthet er dyrt betalt, hans
held begyndte med en ulykke, det hus han bodde
i og som var hans hustrus fædrenehjem, brændte
til aske og paa den saaledes ledig blevne tomt
var det han fik anledning til at bygge og først
hendrog opmerksomheten paa sig. I et litet digt
som Ibsen selv har betegnet som det første
forarbeide til bygmester Solness, heter det
De sad der, de to, i saa lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Saa brændte huset. Alt ligger i grus.
De to faar i asken rage.
For nede i den er et smykke gemt —
et smykke som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, saa hænder det nemt,
at det findes af ham eller hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
