Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
grublet over dette, desto mere kom han til den
overbevisning at han sat inde med en særegen
evne, evnen til at ønske saa sterkt at hans ønsker
blev til virkelighet. Dette med branden var ikke
det eneste tilfælde, det hændte ham gang paa
gang; han var ikke i tvil om sin magt, og den
mægtige bygmester blev en ræd mand, ræd for
de farlige kræfter i sin egen sjæl, ræd for den
nemesis som vilde komme, for omslaget, for
ungdommen der vilde styrte ham og avløse ham.
Og dog kunde han ikke stanse sin fremmarsch,
hans kunstneregoisme drev ham ustanselig videre
og lot sig ikke hindre av at veien gik over andres
skjæbne. Men hans held blev ikke hans lykke; dertil
var den altfor dyrekjøpt. Fremfor alt kredset
hans tanker uten ophør omkring Aline, hustruen,
han var det og ingen anden som hadde lagt
hendes liv øde, han følte sig i en bundløs gjæld til
hende, og alle hans pinsler var kun smertefulde
avdrag paa gjælden som aldrig kunde indfries. —
Verden synes jo han maa være en lykkelig mand,
slik vind han har hat i seilene; men selv føier
han denne lykke som et stort, hudløst sted paa
brystet; og saa gaar «hjælperne og tjenerne» —
de magter hans ønsker har ropt efter, og flaar
hudstykker av andre mennesker for at lukke hans
saar, men saaret heles ikke endda. Aldrig — aldrig !
Solness
Ene og alene ved den branden blev jeg sat i stand til at
bygge hjem for mennesker. Hyggelige, lune, lyse hjem,
hvor far og mor og hele barneflokken kunde leve i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
