Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
den gamle denne sidste haandsrækning. Han har
set igjennem Ragnars tegninger, og han vét at
Ragnar er en stor begavelse; men netop derfor
vil han ikke, netop derfor tør han ikke skrive de
par anbefalende ord som det kommer an paa.
Men Hilde vil ikke vite av nogen sjofelhet, taaler
ikke at tænke paa, at hendes bygmester skulde
gjöre noget som er lumpent: værsgod, der er
tegningerne, frem med blyanten! sæt Dem nu ned
og skriv noget rigtig pent og varmt om denne
Ragnar! men skynd Dem da, menneske; husk den
gamle ligger og dør, det kunde let bli for sent. —
Og hun tvinger ham under sin ranke vilje.
Vanskeligere blir det for Hilde at vinde bugt
med al den indre frygt som magtstjæler
bygmesteren, al den fortid som ligger og spøker
omkring i stuerne i dette hjem, — hun føier sig som
Rebekka i Rosmersholm, beklemt og nedstemt av
alle disse hemmelige, lumske magter som er
hendes freidige natur saa imot. Aline holder paa at
ta livsmodet fra hende med sin ufriske livsfjernhet
og sin evige snak om pligt, alt gjør hun av pligt;
naar Hilde vil takke hende for hendes
elskvær-dighet mot hende, svarer hun bestandig: ingenting
at takke for, det er jo bare min pligt: «Hvorfor
skulde hun gi sig til at sige dette her om pligt!
— — Ja, hun sa jo, at hun vilde gaa ud og købe
noget til mig, fordi det var hendes pligt — sa hun.
Aa, jeg kan ikke udstaa det stygge fæle ordet!–
det høres saa koldt og spidst og stikkende. Pligt
— pligt — pligt- Finder ikke De ogsaa det? At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
