Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
veirs i Lysanger; «Brand» tilhørte jo
kirkebygningens tid. Ibsen hadde sikkert selv ofte følt sig
svimmel, — uten balanse i striden mellem den altid
fremadskridende erkjendelse og den konservative
moralske bevissthet, mellem den intellektuelle
for-domsfrihet som han ved stadig dristigere
spørsmaal altid utvidet, og den gamle norske
kristendom som i mer eller mindre formummede
skikkelser steg op fra underbevissthetens dyp og
sperret veien for hans fuldstændige frigjørelse; ogsaa
han led av skranten samvittighet, og misundte, som
Julian, grækerne, eller, som Solness, de gamle
vikinger.
Der ligger sikkert meget temmelig direkte
skriftemaal i Bygmester Solness,—hvad der
naturligvis ikke maa forstaaes saaledes at bygmesteren
og Ibsen skulde være identiske; der er
himmelvid forskjel mellem dem. Men der er dog
foruten dette med hovedsymbolet ogsaa adskillig
andet i dramaet som blir fuldt saa levende, naar
man anvender det paa forfatteren selv. Naar
Solness taler om den pris han maa betale
for sin kunstnerberømmelse, at det har kostet
ham hans eget hjem, at det er ham paalagt helt
at gaa op i sit kald, ikke at la sig hefte av
nogenting, ikke av kjærlighet eller lykke og slikt noget,
saa er det vei mere Ibsen end Solness som taler.
—- Og det er kanske atter Ibsen selv som taler,
naar Solness utbryter: «Det at bygge hjem for
mennesker — det er ikke fem øre værd.» De
har ikke bruk for disse hjemmene, de nytter dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
