Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
ikke til nogen ting, ikke for at være lykkelige. —
«Se det er hele opgøret, saa langt jeg ser tilbage.
Ingenting bygget i grunden. Og ingenting ofret
for at faa noget bygget heller. Ingenting,
ingenting — altsammen.» Var det ikke saaledes Ibsen
saa paa sin egen gjerning i den deprimerede
sindstilstand, hvori han for ikke saa lang tid siden
hadde skrevet «Vildanden»?
«Bygmester Solness» handler om alderdom,
om den aldrende mands frygt for nedgangen, for
omslaget, og dog gjennemstraales dramaet av
ungdom, av Hildes lysende skikkelse, — i den grad
at man, naar man betragter billedet paa avstand,
ikke ser stort andet, bare skimter den
betænke-lighetsbetyngede gamle mand som en mørk
bakgrund, hvorfra den unge betagende pike springer
saameget desto klarere frem. Dette hænger
sammen med en oplevelse Ibsen hadde hat nogen
aar tidligere. Sommeren 1889 hadde han i
Gossensass truffet en ung østerriksk dame, frøken
Emilie Bardach — som kom ham imøte med en
brændende begeistring og beundrende kjærlighet,
og de breve fra Ibsen til hende som Georg
Brandes har offentliggjort, vidner om en sterk
varmebølge i den aldrende digters sjæl. Det er ikke
saa at forstaa at frøken Bardach har været model
for Hilde. Hilde er norsk i hele sit væsen,
skikkelsen er opbygget av iagttagelser og indtryk efter
hans hjemkomst, men den følelse som
gjennemstrømmer fremstillingen, den forelskethet hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
