Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
helhet, som mot opbygningen av de enkelte
skikkelser. Man føler at hans fantasi ikke længere
er saa frodig, hans iagttagelse ikke saa vaaken.
Ibsen hadde jo stadig fordypet sig i det samme
problem, atter og atter stillet sig de samme
spørsmaal; men hittil hadde han med stor rigdom
for-staat at variere dem, at avvinde dem nye sider,
og menneskene i de forskjellige skuespil var
altid nye, fritstaaende og uavhængige av sine
forgjænger. I Lille Eyolf er dette ikke helt tilfælde,
det synes som om der under produktionen i
digterens sjæl er dukket op en række av
erindringer om tidligere personer, og at han paa grund
av svigtende opfindsomhet har benyttet disse
minder hvor de o m t r e n 1 i g kunde passe; personerne
i Lille Eyolf er for en del bygget av reminiscenser
fra hans ældre stykker. Det gjælder navnlig
A11-mers som snart minder om Rosmer, snart om
Wangel, snart om Solness, ja av og til endogsaa om
Hjalmar Ekdal. Der blir derfor ikke noget rigtig
helt ut av ham, han mangler den betagende
liv-agtighet som Ibsen ellers var slik mester i at
fremmane, og betegner ikke nogen forøkelse av vor
menneskeindsigt.
Meget mere levende er Rita, selv om ogsaa
hun minder om Ellida og av og til tar ord i sin
mund som oprindelig tilhørte Rebekka. Men saa
er til gjengjæld Rita ikke rigtig pent behandlet av
digteren. Ibsen synes aldrig at ha staat helt frit
likeoverfor sund kraftig erotik; atavistisk pietisme
skygget for hans syn og lot ham let finde kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
