Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
offer for de voksnes synder, — som synes at ha hat
hele digterens ømhet, — men uforglemmelig
allikevel. Ibsen var en god ven av barn, moret sig
med dem, forstod dem og fik dem til at indlate
sig med ham. Brandes fortæller om en aarelang,
munter og spændende lek han drev med hans
lille datter Ester, — den er ganske fortryllende.
Det gir et nyt og overraskende indblik i egne av
hans sjæl som han i regelen ikke røbet, et drag
av skjelmsk mildhet i hans ellers saa barske
ansigt. Det kommer stundom ogsaa frem i hans
digtning. Ibsen var en altfor stor dramatiker til
at gi barn nogen stor plads i sine skuespil, han
skrev jo aldrig læsestykker, og han visste, hvor
vanskelig det er med barn paa scenen, hvor let
de blir trættende; men de hurtige glimt han rundt
omkring i sin produktion har git av barn, er altid
rammende i sin karakteristik og egte, Bernicks søn er
forfriskende og indtagende, likesaa gutterne i «En
Folkefiende»; det navn bygmester Solness gir den
trettenaarige Hildes kongerikke (Appelsinia), vidner
om en munter barneforstaaelse som ikke blir
mindre, fordi Hilde alt synes hun er blit for stor til
at ha nogen moro av denslags barnagtige
kongeriker. Og lille Eyolf er som sagt fortrinlig.
Og der er mange andre ting som bare er at
beundre, jeg nævner den ypperlige maate
hvorpaa motsætningen mellem den mandlige og den
kvindelige sorg er git.
Allikevel melder der sig indvendinger — ikke
saa meget mot konstruktionen av bygverket i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
