Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Det er dig som har gjort det ørkentomt og
ørkengoldt indeni mig, og udenom ogsaa —.» —
Ellas ord hadde gjort sterkt indtryk paa
Borkman, der dæmrer i ham følelser som længe hadde
været borte fra hans sjæl, om de nogengang har
været der. For første gang kjender han noget
som kanske kunde være skyld: «Aa, jeg ved ikke
længere, hvem der har ret enten jeg eller du»,
og da hun svarer ham at det er ham som har
forsyndet sig, han som har dræpt al
menneskeglæde i hende, utbryter han i angst: «Sig da ikke
det, Ella!»
Og han gaar ind paa alt hvad hun forlanger
av ham, gir sit samtykke til at Erhart følger hende,
ja endogsaa hendes navn skal han faa bære, selv
om han er litt bitter ved at hans navn er blit
slik at det ikke er godt nok. «Tak, tak,» sier
Ella og trykker hans hænder. «Nu er der fuldt
opgør mellem os. — — Du har gjort godt igen,
hvad du kunde For naar jeg er ude af livet,
saa lever Erhart Rentheim efter mig!»
Men saa staar pludselig fru Borkman, som har
lyttet utenfor, i døraapningen og utbryter i
voldsomt oprør: «Aldrig i evighed skal Erhart hede
saa! — — — Og jeg alene vil være hans mor!
Jeg alene! Mit skal min søns hjerte være. Mit
og ingen andens!»
Nu begynder kampen om Erhart for alvor, en
fortvilelsens kamp. Fru Borkman kræver ham for sin
«mission», Ella kræver ham med sin kjærlighets ret,
tilslut staar ogsaa Borkman blandt dem som etgjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
